ROSENBERG

SKRÆDDERI

 

Oprindelse: Kommer fra det tyske schradere eller det oldfrisiskeskredere, som betyder ‘den der skærer tøjet til’- 

Skrædderne var næst efter håndværkerne de mest talrige i 1300-tallet i de danske byer. Deres redskaber bestod af saks, nåle, pressejern og prene. Tekstilerne var af forskellige art, som blev forsynet med besætning og broderi, som blev fremstillet af perlestikkere, possementmagere og modehandlere. Skrædderprodukterne var kravekåber, over- og underkjortler, mandshoser, kapper og trøjer. 

​

Der var stor forskel på, om man arbejdede som skrædder i byen eller på landet i 1500-tallet. På landet måtte man vandre fra sted til sted, når man skulle sy bøndernes vadmel - deres simple hjemmevævede dragt - hvor i mod man i byen havde værksted eller arbejdede hjemme. Konkurrencen var hård, og derfor tilhørte skrædderfaget gruppen af de økonomisk dårligt stillede håndværkere. Inde for håndværket var der en form for social rang; de mest betydningsfulde var mestrene, som tilskar tøjet, men finest var det at være sortsvend, som betød at sy kjole - senere hen kjole og hvidt. Efter disse fulgte frakkesvende, jakkesvende og buksesvende. 

I takt med industrialiseringen - og symaskinens udbredelse - gik skrædderfaget fra at være et håndværksfag til at være et industrifag, da flere konfektionsfabrikker og systuer overtog størstedelen af tøjproduktionen.